Digitalt kursusforløb - 3 uger

Interkulturel vejledning

Få redskaber til at tilbyde kompetent vejledning til etniske minoriteter.

Vores samfund er blevet mere komplekst. I vores faglige arbejde møder vi personer med andre kulturelle baggrunde og kan opleve udfordringer i vejledningssamtalen. Kurset kan hjælpe dig med dine udfordringer. Du får større opmærksomhed på andre værdisæt og på at medtænke dem i vejledningen.

Din selvforståelse, forforståelse og opfattelse af kultur har stor betydning for samtalens forløb. At have interkulturel kompetence handler om at have respekt for andre menneskers syn på virkeligheden og om at reflektere over egne værdier, så du kan gå ind i en konstruktiv dialog.
På kurset bliver du klogere på forskellige opfattelser af kultur, og hvordan du kan forbedre dine interkulturelle kompetencer.

·        Du får indblik i teorier om kultur, etnicitet og kulturel identitet, som du kan overføre direkte til din praksis.

·        Du får kendskab til tilgange, strategier og metoder i den interkulturelle vejledning.

·        Du bliver bedre til at vejlede i komplekse interkulturelle sammenhænge.


Tilrettelæggelse
Undervisningen foregår online og veksler mellem indtalte videoer, dias med indtalt oplæg, refleksioner, live videomøder og gruppemøder.
Læs mere om online undervisning her.

Kursusindhold.


Uge 1

Hvad er kultur og interkulturelle kompetencer?
Vi arbejder med kulturbegrebet og hvad de forskellige forståelser betyder for praksis. Det handler om dine egne forventninger til personer fra andre kulturer, din kulturforståelse og dine interkulturelle kompetencer i mødet med etniske minoriteter

Program:

Velkomst
Præsentation af underviser og deltagere
Kursets temaer

Hvad er kultur?
Forskellige forståelser af kultur
Øvelse i kulturopfattelser

Viden om interkulturel kompetence
Case-arbejde med dagens emner
Opsamling og afrunding

Uge 2

Kulturmødet og interkulturel kommunikation
Vi går i dybden med kulturmødet, og hvordan måden vi tænker og taler om kultur får betydning for samarbejdet. Du får indblik i interkulturel kommunikation, og du præsenteres for konkrete metoder i den interkulturelle vejledning, som du kan bruge i din praksis.

Program:

Viden om interkulturel kommunikationForforståelse og selvforståelse
Erfaringspositioner og fikspunkter
Øvelse i kulturel forforståelse

Viden om positionering, felter og kapitaler
Øvelse i egen kulturbaggrund
Forældresamarbejde

Interkulturelle vejledningsmetoder
Case-arbejde med dagens emner
Opsamling, refleksion og afrunding

Uge 3

Eksklusion, inklusion og etiske principper
Du får en dybere forståelse af etnicitet, og hvad der ligger bag begreber som eksklusion, integration og inklusion. Vi kigger på de etiske principper, som fagprofessionelle vejledere er forpligtede på. Vi drøfter, hvordan du kan skærpe din ’kulturelle intelligens’ i vejledningen.

Program:

Viden om etnicitet og etniske minoritets-unge.
Øvelse og drøftelser

Betydning af begreberne integration, inklusion og eksklusion
Marginalisering og udgrænsning
Fordomme og stigmatisering
Subjektpositioner

Etik i vejledningen
Case-arbejde med dagens emner
Opsamling, refleksion og afrunding


Pris: 4.200,- kr.